Et afsluttet forløb (endelig!)

Længe har jeg villet vende tilbage med en afslutning på mit forløb, og endelig har jeg fået billeder, materiale og tid til at gøre det.

Tiden er en mærkværdig størrelse, og hvor er det vildt, at noget, der fyldte så meget, pludselig kan virke så småt.
Selvom det kun er godt 3 måneder siden jeg officielt rykkede fra '3-ugers-tjek-patient' til '3-og-6-mdrs-tjek-patient', virker det helt surrealistisk, at jeg for blot ét år siden sad med en hel operation og uendeligt mange tandpiner i sigte. 

Når alt kommer til alt ér det nu fortid, og Gud, hvor fortryder jeg det ikke et eneste sekund.
Få muskelsmerter er der tilbage - nærmere ømhed - som resultat af gamle vaner.
Jeg har ingen spændinger. ingen hovedpiner og mange års usikkerhed er lagt på køl. 



Nok om det! Frem med billederne: for de fortæller så meget mere end jeg kan.

         
Klinikfotos: 9/10/13 (22 dage før operationen)

Klinikfotos: 8/5/14 (Fri for togskinner. 6 mdr. efter operationen)



 


Seneste fotos: 27/9/14 (Al hævelse skulle være væk. 11 mdr. efter operationen) 
             


 


Tilbage er der vidst kun at sige: operationen er en fantastisk mulighed. 
Den ændrer ikke alt, men den kan betyde lige præcis dén lille detalje, der fylder så meget.

Jeg håber jeg har kunnet hjælpe nuværende og soon-to-be kæbepatienter derude.
HELD OG LYKKE, og husk I fortsat er velkomne til at kontakte mig på facebook med spørgsmål. 

Marts

Det er utroligt, hvordan tiden løber SÅ langsomt og pludselig så stærkt. 
November: den længste måned i lang tid... 
OG NU SIGER KALDENDEREN MARTS! Det er vildt.

Efter jul har fremtiden været i fokus, og fortiden - og min operation - er faldet længere og længere i baggrunden. 
Sidst I hørte fra mig var der gået seks uger og jeg kunne igen tygge, men milepælen var helt sikkert jul. Juleaften blev spenderet i familiens ånd med and og flæskesteg (og mere ris a la mande som jeg overraskende nok ikke var blevet træt af) og julegodter og mavepine som længe ventet! 
Det eneste jeg måtte undvære var sværene - men de alene holdt ikke de få tabte kilo fra at sætte sig igen  

Siden har livet være ganske normalt og ukompliceret på hverdagsfronten. Bekymringerne om min læbe, der trak skævt, er begravet. Alt er nu lige og fint - jeg skulle jo bare være væbnet med tålmodighed. Kæberne virker, hævelse er et fremmedord, arbejde og leg forløber sig smertefrit - og hovedpiner og vejrtrækningsbesvær er glemt. Havde jeg nogensinde problemer?

Selvfølgelig har mine sædvanlige, regulære tjek på ortoklinikken holdt mig fast i virkeligheden: jeg er nyligt kæbeopereret, og kampen (som jeg nu fører stort i) er ikke helt slut. Jeg har været gennem elastiktræk og powerchains (sammenbindinger der formindsker mellemrum) for hele armen og mine tænder har til tider været så ømme, at jeg kunne sværge det var værre end en brækket kæbe. Seriøst.

Derfor kunne jeg, da jeg igår deltog i Ortoskolen på ÅUH, uden tvivl svare de spørgende, at jeg ville gøre det igen, hvis jeg skulle tage valget om - og ikke tøve.
Rart var det at høre, at Nanna, patient i samme båd som mig, kunne sige det samme til foredraget.
Vi blev godt gennembanket - som vores kirurg sagde - og vi er stadig ved godt mod 

I MORGEN skal jeg så tilbage på ortoklinikken. Men tjekket er ikke et tjek som alle andre. 
I morgen skal det vurderes, om jeg er klar til at blive fri for togskinner! 
Jeg er edderspændt og jeg håber! Meeeen jeg ved også, at tingene tager den tid de tager, og jeg har lært at lytte til de kloge og være tålmodig. Hvis ikke det er nu, er det snart - og det eneste sted få måneder betyder noget, er oppe i mit hoved.
.....Bliver jeg i hvert fald ved med at sige til mig selv. 
Når det hele rakker mod enden, og lyset for enden af tunnellen kan ses, er det nemlig som om, at tålmodigheden slipper op. For selvfølgelig er det træls at være bevæbnet med en sådan mængde metal i munden - og ærligt talt glæder jeg mig bare til, at jeg ikke længere finder ris i mine tænder en halv time efter jeg har spist...

Men jeg lever og jeg har det godt. Og jeg føler mig støttet. --- Og jeg rejser! 

Først Paris, snart NY!

Til sidst. For længe siden lovede jeg, at der kom sammenlignende billeder af mig op så hurtigt jeg kunne. De bedste billeder til formålet er uden tvivl dem fra fotografen på hospitalet, samt røntgen - og disse venter jeg endnu spændt på! 

Indtil da er her en lille smagsprøve. Et lille skærmbillede af røntgen fra 6. uge.

Venstre: før OP. Højre: efter OP. Se især hvordan mit bid er roteret!

Jeg vender snart tilbage! Nyd foråret til da!

6 uger! 6 UGER

For to dage siden sagde min mor: "Nu er vi næsten halvvejs!" Min eneste tanke var, hvad vi mon var halvvejs til. Nej, hvad snakker hun om? Der er jo kun én dag til!

GUD JULEAFTEN. Det var jo det hun mente! 
Sandheden er, at selvom jeg har nydt december og været i det mest fantastiske julehumør, er det ikke juleaften jeg har set frem til. Jo min egen juleaften. Den 12. december altså.  

En kort tur på hospitalet fik gjort hele tyggetøjet klar til at... TYGGE! 
Operationsskinnen blev taget ud og den blev ikke sat i igen. Aldrig nogensinde igen. 
Jeg fik taget aftryk og røntgen og erstattet ståltråd med de velkendte gummibånd igen. Aaaaaaaah. Men... Før der kan nydes, må der også ydes - det kan ikke være en leg det hele. 
I over- og undermund gennem mit tandkød, i knoglen, sad to små metalkroge, til de elastikker, jeg har båret for at holde mit bid sammen i skinnen (de sidste 3 uger kun om natten). Dem skal jeg ikke længere bruge, og det betyder; at de skulle væk. 
Lidt overfladebedøvende salve, og en dyb indånding, så blev der revet til - og jeg ville lyve hvis jeg sagde det var sjovt. Smerten i sekundet var dog slet ingenting i forhold til lettelsen af, at være fri for kroge og skinne! Hvilken fryd.

Intet kunne tørre smilet af mine læber i går. De kunne gøre hvad de ville. Så snart jeg gik fra klinikken, måtte jeg tygge mad igen - og dét kan intet stikke.

Fejringen foregik på bedste manér med min kæreste på Jensens. 

En bøf var lidt overambitiøst, så noget pulled pork blev det til. Det var svært, men jeg nægtede at give op, og tallerkenen blev stort set spist op! Pænt er jeg ikke helt sikker på det så ud, så utrolig heldigt for mig, at det ikke var vores første date :D

Det skal vel lige klemmes ind, at mad-festlighederne ikke stoppede der. Efter 4,5 måned ude i verden, kom en savnet veninde hjem, lige i tide til at fejre aftenen med lækker hjemmelavet pizza til os og mor og far. 

Trætte kæbemuskler og ømme tænder kunne mærkes, men ved I hvad? Jeg gav ikke op!

Dét kan mærkes idag... Så jeg må tage den med ro, hvis jeg skal have nogen forhåbning om, at tygge mig igennem en julefrokost i morgen!

Til dem, der har anmodet om det: jeg lover, at jeg vender tilbage med sammenlignende billeder så snart jeg kan - jeg skal bare lige have dem fra hospitalet først.

Indtil da må I julehygge! God weekend og god jul fra mig

December

Måneden vi alle i større eller mindre grad ser frem til og, for mit vedkommende, har glædet sig helt ubeskriveligt meget til i år. 
At kalenderen siger december, betyder nemlig, at der er gået en måned+ siden min operation, og at det nu snart er TYGGE-TID!

I dag er der 9 dage til. 9 DAGE. Hvor blev tiden af? 

Flere spørger om jeg har smerter og hvordan jeg efterhånden har det. Hver gang kan jeg forestille mig, at jeg ligner et ligeså stort spørgsmålstegn som jeg føler mig. Smerter? 

...For jeg kan knapt huske følelsen af de få smerter jeg har haft, og jeg føler jo alt er som det plejer at være. Det er virkelig ikke til at forstå jeg har været gennem det. Det er snart helt overstået. Wow.

Hvis ikke det var for maden - som forresten stadig er god! (se billeder), samt min smule hævelse og skævhed, ér alt præcis tilbage til normalen. 
Jeg startede igår på arbejde i børnehaven efter godt 4 ugers sygmelding, og det er med næsten fuld energi. Jeg kan løbe rundt med ungerne ude, kulden gør ikke ondt - som den gør ved nogle kæbepatienter - og jeg er til min overraskelse ikke bange for at sætte mig på gulvet og engagere mig i aktiviteter, der kan være 'til fare' for min kæbe. Det er fantastisk. 

I weekenden strakte fantasien sig helt til, at jeg, med hjælp fra min søde kæreste, begav mig ud på FASANGRYDE OG BAGTE KARTOFLER M. AIOLI! Efter halvanden time var fuglen så mør, at den ingen problemer bragte - og opskriften vil klart blive brugt i fremtiden! MUMS

Som opdatering på mit ansigt, trækker min læbe fortsat skævt, hvilket gør, at min næse gør det samme. Det er selvfølgelig en ting, jeg er en smule nervøs over mht. fremtiden, men jeg ser tiden an. Vi ser hvad der sker efter alle sting har opløst sig og at jeg igen får fuld følelse :-)

Jeg glæder mig bare HELT VILDT til den tid, der skal komme og til alle de ting, der skal ske den næste måneds tid! - og fremadrettet.

Må I nyde december ligeså meget som mig!

3 UGER post OP

And another one bites the dust!
Endnu en uge er nedlagt, og jeg er nu halvvejs gennem min tyggefri periode.
Jeg har det GODT, dagene går hurtigere og hurtigere og det hele heler rigtig fint.

Lige ugens indskydelse om mad, der MÅTTE med her på bloggen.
Den flotteste hjemmelavede lagkage hos pigerne i Lighthouse.

Jah, jeg ved jeg er nyopereret kæbepatient, men...
Så længe jeg kan spise kage, har jeg ikke noget at klage over!

Tilbage ved kæberne.
...At der er gået 3 uger betyder, at operationsskinnen kan gøres aftagelig...
Jeg var derfor på hospitalet i dag, til det mest spændende tjek indtil videre!
Følelsen af, at mærke sit bid for første gang, med ny kæbe- og tandstilling kan slet ikke beskrives. Og hvor er det rart at kunne se mine tænder igen!

Min læbe er stadig lidt skæv... Men det kommer!

Jeg har også stadig følelsesløshed i højre side af hagen (venstre på billedet), så jeg må hjælpe lidt til med hænderne, når jeg skal vise mit nye bid :D

Ellers ser det hele godt ud for mig, og de kloge på klinikken siger, at der absolut ikke er noget at være bekymret over. Mit bid er en smule forskudt på fortænderne, men det skader ikke, og det er ikke noget, der ikke kan rettes med bøjlen, så snart min kæbe og nerverne ved tandrødderne kan holde til det igen.

I de næste 3 uger skal jeg stadig have skinnen i, da den fungerer som gips for at holde min kæbe på plads, men bare det at kunne tage den ud og børste mine tænder er sand fryd!

Det eneste, der nu er tilbage, er at nyde det, slappe af, (spise kage) - og vente de næste 20 dage med sommerfugle i maven.

Til jer: god weekend lige om lidt!

2 uger post OP

...og det føltes helt uvirkeligt!

Der er virkelig gået 2 uger. For 2 uger siden blev min kæbe brækket 4 steder.

Tjah, hvis ikke man vidste det, ville det være svært at tro på! 

Den eneste indikator er den operationsskinne, der fortsat sidder på sin plads.

Nåh ja, og så må jeg selvfølgelig stadig ikke tygge - og der er lang tid til endnu.

Men skidt pyt med det! Jeg har ingen smerter, jeg får lækker mad - lasagne, fisk, bløde grønsager, risotto, mousse, is... Og jeg kan leve et normalt liv igen.

Igår tilbragte jeg hele dagen med fuld energi i Århus.

Den begyndte med et meget positivt visit på hospitalet, hvor de fortalte mig, at jeg bider rigtig flot, og at det hele så godt ud! Jeg lukker stadig mine læber lidt skævt, og har fortsat følelsesløshed i højre side af hagen, men det er helt normalt. 
Det "prikker" deri en gang imellem, hvilket er et godt tegn, så alle tror på det nok skal komme. 
Oveni købet fandt jeg ud af, at en del på klinikken følger med her på bloggen. Det varmer!

Resten af dagen tilbragte jeg med 2 tosser på café, i IKEA og til sidst lækker middag! Jeg kan kun sige... Hvor er jeg heldig at have så skønne venner.

Chili con carne på Ziggys (for mit vedkomende minus nachos og brød)

 IKEA og risotto på ITALIA

Ja, og jeg er ikke længere den, der grisser mest når jeg spiser

Alt i alt indså jeg virkelig, hvor lidt en brækket kæbe begrænser mig i hverdagen!

Jeg kan spise ude, jeg kan rende rundt i IKEA(så længe jeg ikke løfter) og jeg kan stadig hygge med de bedste. Alt sammen præcis som før. 

Ting jeg aldrig, i mine vildeste forhåbninger, havde troet, at jeg ville kunne efter KUN 2 UGER!

Så i weekenden er der ingen kære mor.
Jeg vil tilbringe dagene væk hjemmefra - med fokus på mad selvfølgelig :D

(Og helt madfokuseret, er jeg sikker på, at vi er flere, der glæder os til besøg hos 2 dejlige piger, der har inviteret til lagkage på søndag. Fantastisk afslutning på weekenden.)

Rigtig god weekend til alle jer!

Mortens Aften

Jeg ved ikke med jer, men her hos os betyder det ANDESTEG!
Og andesteg er præcis hvad jeg har fået i dag. (Og ja, jeg ved godt mit liv går meget op i mad og drikke, men hvis der er noget tidpunkt i livet, hvor man VIRKELIG nyder det gode mad, så er det på tidspunkter som dette!)
Efter mors gode forberedelse fik fuglen 6 timer i ovnen, og blev dermed så mør, at det let kunne glide ned - med lidt god vilje og en masse sovs!

- Og jeg spiste en hel portion!

   

Som bonus må jeg indrømme, at dette er den bedste slankekur nogensinde!
3 kg er røget, på trods af at jeg mæsker mig i chokolademousse og ris a la mande og jordbærgrød og banana-mint-chokolatechip-milkshakes og bearnaisesovs og lækker mør laks og pikantost og....
Jeg er i hvert fald blevet en del klogere på, hvor meget portionsstørrelse betyder.
Vi synes ikke vi bestiller andet end at spekulere på, og sørge for, at jeg får det jeg har brug for gennem kosten, men med betydeligt mindre portioner er det nok en naturlig følge at der ryger lidt.


Men... Set bort fra alt med mad, er jeg nu begyndt at få en rimelig normal dagsrytme, 
og lørdag aften kørte jeg til fødselsdag, hvor jeg holdt et par timer, før jeg begyndte at blive træt i både kæbe og hoved.
Det var helt fantastisk at komme lidt ud! 

Jah, med en smule mascara var det næsten som om jeg var helt normal!

Hævelsen er også faldet en smule mere, og med lidt hjælp fra en varmepude 3-4 gange om dagen, går den kun i den rigtige retning :)

Godnat og rigtig god dag til alle! (Min vil bestå af en lækker udflugt med mormor og morfar 

- morfar har lovet softice!)