fredag den 13. december 2013

6 uger! 6 UGER

For to dage siden sagde min mor: "Nu er vi næsten halvvejs!" Min eneste tanke var, hvad vi mon var halvvejs til. Nej, hvad snakker hun om? Der er jo kun én dag til!

GUD JULEAFTEN. Det var jo det hun mente! 
Sandheden er, at selvom jeg har nydt december og været i det mest fantastiske julehumør, er det ikke juleaften jeg har set frem til. Jo min egen juleaften. Den 12. december altså.  

En kort tur på hospitalet fik gjort hele tyggetøjet klar til at... TYGGE! 
Operationsskinnen blev taget ud og den blev ikke sat i igen. Aldrig nogensinde igen. 
Jeg fik taget aftryk og røntgen og erstattet ståltråd med de velkendte gummibånd igen. Aaaaaaaah. Men... Før der kan nydes, må der også ydes - det kan ikke være en leg det hele. 
I over- og undermund gennem mit tandkød, i knoglen, sad to små metalkroge, til de elastikker, jeg har båret for at holde mit bid sammen i skinnen (de sidste 3 uger kun om natten). Dem skal jeg ikke længere bruge, og det betyder; at de skulle væk. 
Lidt overfladebedøvende salve, og en dyb indånding, så blev der revet til - og jeg ville lyve hvis jeg sagde det var sjovt. Smerten i sekundet var dog slet ingenting i forhold til lettelsen af, at være fri for kroge og skinne! Hvilken fryd.



Intet kunne tørre smilet af mine læber i går. De kunne gøre hvad de ville. Så snart jeg gik fra klinikken, måtte jeg tygge mad igen - og dét kan intet stikke.



Fejringen foregik på bedste manér med min kæreste på Jensens. 
En bøf var lidt overambitiøst, så noget pulled pork blev det til. Det var svært, men jeg nægtede at give op, og tallerkenen blev stort set spist op! Pænt er jeg ikke helt sikker på det så ud, så utrolig heldigt for mig, at det ikke var vores første date :D

Det skal vel lige klemmes ind, at mad-festlighederne ikke stoppede der. Efter 4,5 måned ude i verden, kom en savnet veninde hjem, lige i tide til at fejre aftenen med lækker hjemmelavet pizza til os og mor og far. 
Trætte kæbemuskler og ømme tænder kunne mærkes, men ved I hvad? Jeg gav ikke op!
Dét kan mærkes idag... Så jeg må tage den med ro, hvis jeg skal have nogen forhåbning om, at tygge mig igennem en julefrokost i morgen!

Til dem, der har anmodet om det: jeg lover, at jeg vender tilbage med sammenlignende billeder så snart jeg kan - jeg skal bare lige have dem fra hospitalet først.

Indtil da må I julehygge! God weekend og god jul fra mig


Ingen kommentarer:

Send en kommentar